Tjener du nok til at kunne leve fornuftigt?

En af de store udfordringer, som de selvstændige jeg møder, har, er at tjene penge nok til at kunne leve fornuftigt af den virksomhed, som de nu har skabt.

I fredags havde jeg fornøjelsen af at hjælpe Marianne, som er fysioterapeut. Hun har haft sin klinik i 8 år og har i den periode taget rigtigt meget efteruddannelse, sådan at hun kan tilbyde sine kunder lige præcis den behandling, som kunden har brug for.

Alligevel tjener hun ikke nok – ikke engang nok til, at hun kan leve af sin virksomhed, men hun må også af og til bruge noget af den opsparing, som hun har, fordi hun på et tidspunkt har arvet nogle penge.

Da jeg spurgte Marianne, hvorfor hun troede, at hun ikke kunne leve af sin virksomhed, så svarede hun, at det nok var fordi hun manglede en bestemt uddannelse, og måske var hendes klinik heller ikke så pæn, (den var nu ganske nydelig, synes jeg).

Mariannes svar har jeg hørt før. Rigtig mange (især kvinder) tror, at de bare skal have en uddannelse mere, så kommer kunderne strømmende. Men det er slet ikke der, problemet ligger. Marianne er mere end kvalificeret til at levere den ydelse, som kunderne har brug for.

Det handler i stedet for om, at Marianne ikke har nogen mål og retning for, hvad det er hun gerne vil med sin virksomhed. Hun har ikke sat sig et mål for sin indtjening og sin bundlinje – og lavet en plan for, hvordan det skal komme til at ske.

Hun havde ganske enkelt ikke tænkt over, hvad hun ville nå det næste stykke tid – både omsætningsmæssigt, kundemæssigt og også i sit private liv. Hvad der er allermest vigtigt for hende, så hun gør en hel masse forskelligt i stedet for at fokusere på de få ting, der skal til, for at hun kan øge sin indtjening væsentligt.

Da Marianne havde set, at det faktisk slet ikke var så svært at komme til at leve af sin virksomhed, var hun klar til at sætte mål og retning for sin virksomhed.

Vi brugte derefter dagen på, hvordan Marianne kunne udvikle sin virksomhed til at at give en indtjening, som hun kunne leve godt af, samtidig med at hun stadig havde det overskud og den tid, der skulle til, for at hun kunne få tid til at træne. Marianne har nemlig en drøm om at løbe sit første maraton til efterået.

Går du med de samme udfordringer som Marianne? Har du også en virksomhed, som du knap nok kan leve af? Og synes du også, at du bruger for meget tid på dit arbejde i forhold til, hvad du reelt får ud af det? Kunne du også godt tænke dig dig mere tid og overskud i din hverdag? Så vær med på en af mine workshops eller et af mine forløb her.

Del artiklen

Læs også …

Velkommen til Business-Bloggen om Iværksætteri, forretningsudvikling og personlig effektivitet af businessmentor Birgitte Feldborg.

forretningsudvikling-birgitte-feldborg

Del artiklen

Ansøg om en gratis business strategi session