Hvilken forretningsmodel skal du vælge?

Hvilken forretningsmodel du skal vælge?
Rigtig godt spørgsmål!

For mig er det en kombination af mange ting:

  • Hvad betyder noget for dig?
  • Og hvilken type person er du? Ekstrovert eller introvert?
  • Hvad vil du gerne med din virksomhed?
  • Hvilke kunder kan du allerbedst lide at arbejde sammen med?
  • Hvordan vil du gerne tjene dine penge?
  • Hvordan sammensætter du dine produkter?
  • Hvordan sælger du til dine kunder?

Måske tænker du: Findes der overhovedet ÉN forretningsmodel, der er den bedste?

Og ja, der er altid én model, der er den bedste – FOR dig.

Som konsulent, coach eller behandler er vi så heldige, at vi sælger vores ekspertise og giver vores kunder al vores viden via undervisning, coaching, behandling eller done-for-you services. Altså at vi sælger ydelser og evt. digitale produkter.

Grunden til, at dette er heldigt, er at vi hurtige kan komme ud over stepperne med vores virksomheder og gøre en stor forskel for vores kunder af to grunde:

  1. Du kan meget hurtigere få gang i dit salg end virksomheder, der sælger fysiske produkter, fordi du ikke først skal importere eller producere dine produkter, finde råvareleverandører, indgå aftaler omkring forsendelse osv.
  2. Det er en billig forretningsmodel, du har valgt, fordi du har få udviklingsomkostninger sammenlignet med virksomheder, der sælger fysiske produkter. Det, du skal bruge til at udvikle dine produkter, er nemlig din tid og dit hoved. Du skal altså ikke have lavet dyre prototyper, men kan nøjes med digitale produkter, som e-bøger, videoer, online kurser eller ydelser, hvor dine kunder køber din tid til coaching, behandling eller forskellige konsulentydelser.

På den måde kan du hurtigt komme i gang med din virksomhed, og alt det, du tjener, kan du selv beholde. Du skal altså ikke betale for produktionsomkostninger eller råvarer.

Men en ting er, at du har valgt at sælge din tid og din viden – det er kun en del af det, at vælge en forretningsmodel.

Nedenfor får du fire andre overvejelser, som du skal gøre dig, for at du kan finde den helt rigtige forretningsmodel for dig:

1

Den produkt-fokuserede forretningsmodel

Vælger du den produktfokuserede forretningsmodel, så handler det om, at du laver et (eller flere) produkter ud af den viden, som du har.

Dine produkter kan være fysiske produkter, som f.eks. en bog, men højst sandsynlig vil du vælge, at dine produkter bliver digitale, altså e-bøger, online kurser osv.

Ved denne model har du mulighed for at betjene et ubegrænset antal af kunder. Laver du f.eks. et online-kursus, som du kan sælge hver dag, ja så får du en stabil indkomst og et stabilet salg, som du kan bruge som fundamentet i din virksomhed.

Er du som person meget introvert, ja så giver den produkt-fokuserede forretningsmodel dig en fantastisk mulighed for at skabe dig en forretning, som du kan leve af, og hvor du samtidig kan gøre en stor forskel for dine kunder ved at dele den viden, som du har, og som dine kunder efterspørger.

Her får du nemlig muligheden for at skabe noget og så håndtere alting fra din computer, så du ikke er nødt til at stå foran dine kunder og/eller dit publikum hver eneste dag.

2

Den klient-fokuserede forretningsmodel

Hvis du vælger den klientfokuserede forretningsmodel, ja, så handler det mærkeligt nok om klienten.

Altså 1:1 konsultationer/coaching, gruppecoaching, 1:1 behandlinger osv.

Og modsat den produktfokuserede forretningsmodel, ja så betjener du en lille antal kunder ad gangen, og du arbejder fokuseret og intensivt med dem, indtil de har opnået det, de ønskede sig, da de opsøgte dig.

Den største fordel ved at vælge den klient-fokuserede forretningsmodel er, at du her får lov til at gøre den store forskel for dine kunder, som du drømmer om, og at du møder dem fysisk i hvert fald noget af tiden, du arbejder med dem.

Denne her model er også god, når du gerne vil teste en ny metode eller program, når du vil afprøve nogle ideer eller har brug for nogle anbefalinger, som du kan bruge i din markeesføring.

Er du ekstrovert, så vil du helt sikkert trives rigtigt godt med denne forretningsmodel, fordi du her får mulighed for at møde mennesker hver eneste dag og at bruge tid sammen med dem.

3

Forretningsmodellen med fokus på fællesskabet

Vælger du en forretningsmodel, der har fokus på fællesskabet, ja så handler det om at opbygge et fælleskab mellem mennesker, der har en udfordring eller en drøm tilfælles.

Den nemmeste måde at gøre dette er online. Det betyder ikke, at I aldrig kan mødes live, men det meste af det, som du tilbyder, foregår online.

Så kan du en gang imellem invitere til noget, hvor I også mødes ansigt til ansigt.

Det kan f.eks. være medlemssider/-grupper eller et community, som du opbygger. Du kan også lave forskellige Facebook grupper, både gratis og betalte.

Vælger du denne forretningsmodel, så kan du klare det meste ved hjælp af computeren hjemme, samtidig med at du dagligt eller næsten dagligt er i kontakt med dine medlemmer uden at skulle ud ad døren.

4

Den event-fokuserede forretningsmodel

Den sidste forretningsmodel handler om at bygge din forretning op omkring events.

Det kan f.eks. være afholdelse af workshops, bootcamps  eller fysiske kurser, hvor dine kunder møder op på et bestemt tidspunkt, og eventet slutter igen på et bestemt tidspunkt.

Her får dine kunder mulighed for at møde andre ligesindede, at få ny viden og undervisning fra dig, og at gå hjem med ideer og planer til, hvordan de kommer videre med den drøm eller udfordring, som gjorde, at de tilmeldte sig dit event.

Her får du virkelig muligheden for koncentreret at give al din viden videre til kunder, som er motiverede for at høre, hvad du har på hjerte, om du så vælger at holde eventet live eller online.

Her er du selvfølgelig på, så er du ekstrovert, fungerer denne model rigtig godt.

Du kan dog også sagtens inkludere denne forretningsmodel i din virksomhed, selvom du er introvert, så skal du nok bare ikke have for mange af disse events i løbet af ugen, fordi du så får brug for at lade op i dit eget selskab mellem de forskellige events.

Dit næste skridt

Først når du har styr på, hvordan du ønsker at arbejde, kan du begynde at se på, hvilke kunder du gerne vil gøre en forskel for, hvordan dine produkter skal sammensættes og prissættes, og hvordan du skal markedsføre og sælge dem.

Du er altså nødt til at vælge din forretningsmodel, før du vælger noget andet i din virksomhed.

Jeg har f.eks. valgt at opbygge min forretning ud fra den klientfokuserede forretningsmodel, sådan at jeg det meste af tiden arbejder 1:1 med mine kunder, fordi jeg gerne vil gøre en stor forskel for hver enkelt af mine kunder, og fordi jeg elsker at være med på deres rejse.

Derfor vil jeg også gerne se dem mere end en gang.

Jeg har dog valgt at gøre en del online også, fordi jeg er noget introvert, så derfor har jeg behov for at lade op indimellem mine kundesessioner.

Det betyder bl.a. at jeg afholder online foredrag i stedet for live foredrag, hvor jeg kunne møde mine kunder.

Vil du gerne høre mit online foredrag "sådan tiltrækker du flere kunder", som netop handler om at vælge den helt rigtige forretningsmodel - for DIG, ja så kan du tilmelde dig her:

JA TAK, JEG VIL GERNE FINDE

DEN RIGTIGE FORRETNINGSMODEL

Jeg skriver også nyhedsbreve i stedet for at optage videoer.

Og senere på året kommer der også en online medlemsklub og nogle online kurser, sådan at jeg kan arbejde foran computeren indimellem, og så have energi og lyst til at møde mine 1:1 kunder live!

Jeg synes, at det er meget vigtigt, at du gør dig disse overvejelser før alt andet.

Det vil da være forfærdeligt at opbygge en virksomhed, hvor du får står succes, men som du hader at bruge din tid på, fordi den ikke passer til den måde, du gerne vil arbejde på.

Så skriv gerne her i kommentaren, hvilken forretningsmodel, du har valgt.

Del artiklen

Læs også …

Velkommen til Business-Bloggen om Iværksætteri, forretningsudvikling og personlig effektivitet af businessmentor Birgitte Feldborg.

forretningsudvikling-birgitte-feldborg

Del artiklen

Ansøg om en gratis business strategi session