Arbejder din forretning, mens du holder ferie?

En af de ting, som har været udfordrende for mig i næsten al den tid, jeg har været selvstændig, har været, at der jo også er ferier. Altså – jeg elsker at have ferie og holde fri, men problematikken har været, at når jeg så kom tilbage, var det som, jeg skulle starte mere eller mindre forfra – at jeg først skulle til at sætte gang i en eller anden maskine – og inden den overhovedet kom i omdrejninger, ja så var vi langt henne på efteråret.

Jeg havde simpelthen for lidt at lave, fordi jeg ikke havde tænkt ind, at både jeg – og alle mine kunder – jo selvfølgelig holder sommerferie.

Intet salg

Så i begyndelsen af juni tænkte jeg, at det kunne nok ikke betale sig at sætte gang i noget, for alle tænkte jo kun på at blive færdige til sommerferien, og når jeg så var tilbage i begyndelsen af august, så synes jeg, at det var for tidligt at sætte gang i noget, for mine kunder skulle jo lige tilbage fra ferien.

På den måde kunne der faktisk gå 3-4 måneder inden jeg igen fik gang i mit salg – og dermed min indtjening.

Ikke så sært, at jeg synes, at jeg havde travlt resten af året med at nå i mål med min indtjening!

Ny strategi

Men i virkeligheden var det bare noget, som jeg gik og troede – og som viste sig ikke at være sandt.

De seneste to år har jeg nemlig ændret strategi. Jeg har kørt forskellige kampagner og tilbudt mine produkter til mine kunder både i juni, juli og august måned, og sidste sommer var juni måned en af mine allerbedste måneder nogen sinde!

Jeg har gjort det, at jeg har skrevet mine kampagner, mine nyhedsbreve, mine Facebook-opslag og -annoncer på forhånd, sådan at de bare bliver afsendt, mens jeg holder ferie.

Samtidig har jeg automatiseret det meste af processen med at booke tid, ansøge om afklarende samtaler osv., sådan at kunden kan komme videre, og jeg kan holde ferie.

Når jeg så er tilbage, er der kunder i butikken fra dag 1 – smart ikk´?

Vil du også gerne være klar til sommerferien – og have kunder igen. så snart du er tilbage efter ferien? Ja, så har jeg stadig plads til at hjælpe to kunder, inden jeg går på ferie.

Det eneste, du skal gøre, er at ansøge om en gratis “mere tid og flere penge” session her: Kontakt mig her. Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Del artiklen

Læs også …

Velkommen til Business-Bloggen om Iværksætteri, forretningsudvikling og personlig effektivitet af businessmentor Birgitte Feldborg.

forretningsudvikling-birgitte-feldborg

Del artiklen

Ansøg om en gratis business strategi session