Så genkender du måske det, som Gitte fortalte mig i går:
Gitte har været selvstændig i 3 år, og hun fortæller mig så – nærmest i en bisætning – at i de 3 år har hun aldrig holdt fri. Altså ikke sådan, at hun har arbejdet konstant i de 3 år uden friaftenener, weekender og ferier, men forstået på den måde, at hun mentalt ALTID er på.
Dengang Gitte valgte at blive selvstændig, var hendes største drivkraft – udover at være passioneret omkring sit arbejde – at hun rigtig gerne ville have tid sammen med sine børn, når de kom hjem fra skole, og inden de skulle i seng. Hun ville derfor gerne kunne styre, hvornår hun arbejdede og ikke gjorde – og derfor blev hun selvstændig. For så kunne hun jo selv styre sin tid…
Men virkeligheden viste sig at blive anderledes. I stedet for at være sammen med børnene, når de kom hjem, og høre på, hvad de havde at fortælle, hjælpe dem med lektierne og bare være mentalt tilstede, så snød hun sig til liiiiige at tjekke, om der nu var kommet noget nyt ind i indbakken eller også kørte der sådan en mental huskeseddel inde i hovedet om, hvad hun skulle i gang med, når det igen blev tid til at arbejde. Og når hun så var tilbage på arbejdet, så kørte det rundt i hovedet på hende med bebrejdelser over, at hun nu igen ikke havde hørt, hvad hendes søn havde fortalt, og hvad var det nu lige med den der fødselsdag, han havde fortalt om?
Gitte sluttede af med at sige, at det vel er sådan, når man er selvstændig?
Og det fik mig til at tænke på, at sådan har jeg jo også selv haft det tidligere:
Jeg følte nemlig aldrig, at jeg rigtig var til stede mentalt, hverken når jeg arbejdede, eller når jeg var hjemme.
I mine tanker var jeg allerede på vej videre, jeg kunne simpelthen ikke holde koncentrationen på det, jeg var i lige nu, fordi jeg var bange for, at jeg ville glemme det, jeg skulle bagefter. Eller fordi jeg synes, at jeg var bagefter på arbejdet. Det kunne også være, at jeg midt i et kundemøde kom i tanke om, at jeg også skulle huske at reservere en tid til forældresamtale, når jeg igen var tilbage ved min computer.
Derfor syntes jeg selvfølgelig også, at jeg havde travlt hele tiden, og at jeg aldrig havde fri.
Selv når jeg forsøgte mig med lister og notesblokke – apps og andre fantastiske computerprogrammer, så hjalp det ikke ret meget. Jeg kunne have de bedste intentioner mandag morgen, og når jeg så kom til fredag aften, så var ugen igen gået ud i et, uden at jeg følte, at jeg havde holdt fri overhovedet. Weekenderne blev så brugt, enten på at sove, så jeg kunne blive frisk igen eller også på at få samlet op på alt det, som jeg ikke havde nået i løbet af ugen.
Måske kender du det?
På et tidspunkt blev det simpelthen for meget for mig – jeg fandt ud af, at jeg var nødt til at gøre noget end det, som jeg havde gjort hidtil.
Ellers ville jeg enten få stress eller blive nødt til at lukke min virksomhed, for jeg kunne ikke holde ud, at jeg (ligesom Gitte) egentlig ikke levede det liv, som jeg drømte om, da jeg blev selvstændig.
Jeg fandt ud af, at jeg blev nødt til kun at fokusere på det, som er allermest vigtigt for mig, for min virksomhed og min familie, og lade resten ligge. Det, der skulle være tilbage, var det, der gav allermest værdi for mig og var værd at bruge energi på hver evige eneste dag.
Jeg udviklede en metode, som jeg har brugt lige siden.
Metoden sikrer, at jeg tjener penge nok i min virksomhed og har mere tid og overskud til alt det andet, der også er vigtigt i mit liv – jeg arbejder også færre timer, end jeg gjorde tidligere – og vigtigst af alt – jeg er mentalt til stede lige præcis der, hvor jeg er lige nu.
