8 måder til at forbedre din personlige effektivitet

Hverdagens rutiner og trummerum er den største trussel mod alt det, vi drømmer om.

Hvorfor det, tænker du måske?
Jo, fordi der er stor sandsynlighed for, at vi mister fokus og motivationen til at opnå det, vi allermest ønsker os, når der går hverdag i det.

Ved at samle ny energi og have fokus på hele tiden at tage det næste skridt hen imod det, der er allermest vigtigt for os, kan vi undgå at brænde ud. Derved bliver vi også mere motiverede og effektive.

Husk, at for mig er definitionen på personlig effektivitet IKKE, at vi skal nå mere på mindre tid, men at vi bruger den fornødne tid, ressourcer og penge på det, der er vigtigt for os.

God personlig effektivitet betyder, at du får det meste ud af den energi og de mentale ressourcer du bruger hver eneste dag.

Nedenfor får du 8 måder, der kan forbedre din personlige effektivitet

1. Skriv ned

2. Spild ikke den første time

Skriv alle dine vigtige mål og prioriteter ned ET sted. Noter også alle dine handlinger (alle de skridt), du skal tage, for at nå dine mål, og hvornår du vil udføre dem. Sæt herefter tid af i din kalender til at arbejde med dine mål HVER dag.

1

Skriv ned

Skriv alle dine vigtige mål og prioriteter ned ET sted. Noter også alle dine handlinger (alle de skridt), du skal tage, for at nå dine mål, og hvornår du vil udføre dem. Sæt herefter tid af i din kalender til at arbejde med dine mål HVER dag.

2

Spild ikke den første time

Lad være med at spilde den første time af din arbejdsdag. I stedet for at hente kaffe og tjekke mails, brug da den første time, på dagens vigtigste opgave. Lige meget, hvad der så sker senere på dagen, så har du i det mindste nået dagens vigtigste opgave.

3

Gør én ting ad gangen

Gør en ting ad gangen – og gør den så godt som muligt. Det tager tid at begynde på og slutte en opgave. Arbejd derfor med en opgave, indtil du har færdiggjort den, eller indtil du er kommet til et sted, hvor det virker fornuftigt at stoppe. Noter så hvor langt du er kommet, og hvad du skal i gang med næste gang, du går i gang med den pågældende opgave – så er det nemt at komme i gang med opgaven igen.

4

Åbn ikke uvigtige mails

Lad være med at åbne mails, der ikke er vigtige – for dig! Vidste du, at mere end en fjerdedel af alle de breve og e-mails, som du modtager, egentlig kan smides væk eller slettes uden overhovedet at blive åbnet? Husk også på dette, før du evt. sender ”sjove” mails videre til evt. kolleger eller samarbejdspartnere.

5

Håndter kun opgaverne én gang

Sørg for, at du kun tager fat på de fleste af dine opgaver én gang ( og i hvert fald ikke mere end to). Det betyder, at du skal gøre den opgave du sidder med færdig i stedet for blot at lægge den til side og tænke ” det gør jeg lidt senere”. Det er spild af tid, fordi du så skal bruge tid en gang mere på at sætte dig ind i, hvad denne opgave egentligt handler om.

6

Lav din to-do liste aftenen før

Sørg for at lave din to-do liste for dagen senest aftenen før. På den måde får du et overblik over, hvad der er dine vigtige opgaver i morgen, det giver en indre ro og en følelse af overblik og overskud, hvilket igen gør, at du får en bedre søvn, sådan at du er klar til dagen i morgen.

7

Husk pauser

Sørg for, at du har tid til pauser i løbet af dagen. Det betyder f.eks., at du ikke skal spise frokost, mens du arbejder – heller ikke ved din computer! Det er ikke særlig smart hverken fra et helbredsmæssigt eller fra et energimæssigt synsvinkel at springe over frokosten, som jo gerne skulle give dig energi til resten af dagen.

8

Hold fri

Sørg for at holde små ferie og fridage. Selv en weekend, hvor du kommer væk hjemmefra giver dig fornyet energi og dermed øger du din personlig effektivitet, når du er tilbage igen – og arbejdet lader du naturligvis blive hjemme.

Rigtig god fornøjelse med at forbedre din personlige effektivitet, sådan at du kommer helt i mål med alt det, der er vigtigt for dig.

Del artiklen

Læs også …

Velkommen til Business-Bloggen om Iværksætteri, forretningsudvikling og personlig effektivitet af businessmentor Birgitte Feldborg.

forretningsudvikling-birgitte-feldborg

Del artiklen

Ansøg om en gratis business strategi session