[Spoiler alert: NEJ! Vil du vide, hvordan du når mere på 90 dage, end de fleste når på et år?]
Er det ikke spild af tid at planlægge?
”Men jeg har faktisk ikke rigtigt tid til at planlægge. Og er det ikke spild af tid?”
Den soloselvstændige over for mig smiler undskyldende, men mener det.
Hun har lige fortalt om sine gode idéer som af en eller anden grund ikke bliver til noget.
Og om, at hun har så travlt, men alligevel ikke føler, hun har kunder nok.
At hun ikke rigtigt lever det der fleksible liv med frihed og tid til alt det andet, hun elsker.
Mit råd var planlægning.
Men hun har ikke tid. Tror hun. Hun synes også, at det er spild af tid.
Kender du det? Opgaverne hober sig op. Og trods det synes du ikke, kunderne og økonomien følger med. Hvad hjælper det at bruge tid på at lægge en plan, når du i forvejen er bagud? Hvorfor ikke bare haste videre og få opgaverne ordnet, så du kan komme i bund og danne overblik igen?
”Du er nødt til at lægge en plan,” forklarer jeg igen. ”En uge-for-uge-plan, der beskriver, hvad du skal gøre hvornår. Det er sådan, du får tid til at udfolde alle dine gode idéer, får styr på din tid og økonomi og kommer til at leve det liv, du har fortalt mig, var hele formålet med at blive selvstændig.”
Og det vil jeg også gerne sige til dig.
Det tager tid at planlægge. Det gør det da. Men hør lige her.
Hver eneste time, du bruger på planlægning, sparer dig for 10 timers arbejde, når du implementerer det.
Den tager vi lige en ekstra gang: Når du bruger 1 time på planlægning, sparer du 10 timer.
Så godt nok har du ikke tid til at planlægge i dag.
Men har du tid til at have ladet være i morgen?
Og nej det er ikke spil af tid at planlægge.
Hvorfor er det vigtigt at planlægge sin tid?
Beregningen ovenover er grund nok i sig selv. Men faktisk er der fem gode grunde til at investere lidt tid i at planlægge.
Dem får du her.
Du sparer rent faktisk tid på det, når du planlægger, hvad du skal.
1
Du bruger din tid bedst muligt
Det gør du, fordi du bruger din tid langt mere effektivt, når du på forhånd ved, hvad du skal gå i gang med. I stedet for at gribe ud efter det, der ligger øverst i bunken eller indbakken, går du i gang med det, du på forhånd har vurderet, er det mest værdifulde for din virksomhed og for at nå dine mål.
2
Du får tingene gjort
Når idéerne fiser rundt om dig som vimse hundehvalpe, så bliver de aldrig til virkelighed. De er geniale, men tiden til at eksekvere dem kommer ikke af sig selv. Den skal du tage – og insistere på.
Når du har planlagt at udvikle eller markedsføre din virksomhed onsdag morgen, er der langt større chance for, at du faktisk GØR det i stedet for ineffektivt at gå i gang med et eller andet tilfældigt.
3
Du får kunder (og omsætning) nok
Når du ikke kun ser en eller to dage fremad, men zoomer ud, så får du det langsigtede overblik. Herfra kan du se, at der faktisk mangler kunder om to-tre måneder. Og inden det er for sent, kan du iværksætte de tiltag, det kræver at få hullet lappet.
4
Du skaber overblik og undgår at blive overvældet
Du lægger en tidsplan, så du finder ud af, hvor meget tid du egentlig har til rådighed. På den måde bliver du sikker på, at du kan nå det hele – uden at løbe forvirret rundt mellem opgaverne og på sigt miste gnisten og mere alvorligt falde om af stress. Hvis du kan se på planen, at det er urealistisk, kan du allerede nu beslutte, hvad der så er mest vigtigt at nå, og hvad der bliver nødt til at vente til senere.
5
Du får det liv, du ønsker dig
Det er ikke alene tidsbesparende at planlægge din tid. Det er også afgørende for, at du udvikler din virksomhed i den retning, du ønsker, og dermed skaber det liv, du drømmer om som selvstændig. Med tid til det, der betyder noget, overblik og ro i hverdagen og et jævnt flow af kunder og indkomst.
Så selvom det er uden for din comfortzone, og selvom det ikke er naturligt for dig at følge en plan – er du så ikke frisk på en udfordring?
1-dags-workshop:
Powerful planlægning af næste kvartal
Nu ved du, hvorfor planlægning af din tid er vigtig – både for dig personligt og for din forretning
Synes du, det virker lidt urealistisk at få gjort, selvom du er helt med på, hvilken forskel det kunne gøre for dig og din forretning? Så har jeg den ultimative hjælp til dig.
Jeg holder snart en workshop for dig, der er klar til at tage styring i din virksomheds udvikling og dit liv.
På workshoppen ”Powerful planlægning for konsulenter, coaches og behandlere” sætter vi hele dagen af til at lægge en køreklar plan for din forretning det næste kvartal. 90 dage, hvor du hver eneste uge ved, præcis hvad du skal gå i gang med for at nå dit mål, skridt for skridt.
Dét benarbejde betyder, at du når mere på 90 dage, end de fleste gør på et år.
Workshoppen foregår både live ved Horsens og online, så uanset om du bor i nærheden af Horsens eller langt væk, foretrækker det fysiske nærvær eller komforten ved at sidde derhjemme, så kan du få styr på dit næste kvartal og putte et solidt skud power i din virksomhed.
Hør mere om workshoppen, og se, hvordan du får lapperne i én af pladserne, her!